Designer! Ved du hvem du er?
Alle uddanner designere. Designskolerne selvfølgelig – og universiteter, erhvervsskoler – selv gymnasier og folkeskoler. Design er blevet en generisk kompetence – det er godt og vigtigt. Men den store glæde ved faget har en række uheldige følgevirkninger. Den faglige identitet, som tidligere var eksklusiv for designere, er nu bredt ud til et langt, langt større felt. Design kan – og vil – idag… alt. Bevægelsen har givet os det “udvidede” designbegreb – Christian Bason, direktør for Dansk Design Center leverer i 2016 denne udmærkede definition af design:
En systematisk, skabende proces, der kombinerer forskellige elementer for at opnå et bestemt kommercielt eller socialt formål. Processen er visuel og eksperimenterende og har menneskers oplevelser og adfærd som omdrejningspunkt. Resultaterne kan være grafiske eller fysiske produkter, serviceprocesser, systemer, eller organisations- og forretningsmodeller.
Bason, Christian (2016). Form Fremtiden. København: Gyldendal Business.
– det er tydeligt at design kan en hel del. Det giver os en række udfordringer. I 2017 definerer den britiske designforsker Guy Julier design således:
Design is far too variegated in its practices, far too widely deployed and far too diverse in how it is understood and used for us to be able to express a singular definition for it. Instead, we have to take into account the different temporalities and territories that it operates in. We have to understand its various and, sometimes, conflicting purposes. We must recognise the many formats it appears in and the conjunctions of objects within these and between them. No object is an island. No one definition of design is enough.
Julier, Guy (2017). Economies of Design. London: SAGE Publications.
Design har altså udviklet sig til et generisk begreb som kan fortolkes efter behov – måske er der reelt blevet tale om en identitetspolitisk markør?
Den kreative proces demokratiseres – det er godt – men vi risikerer, at designfaglig kreativitet redefineres som en gruppeaktivitet blottet for indhold – Design er en fagligt funderet og højt specialiseret aktivitet, ikke en voksenbørnehave på tur med kulørt papir og farveblyanter.
Det leder os frem til de som designer professionelt – Designerne. Mange kalder sig “designer” uden en traditionel designuddannelse. Det er helt på sin plads, mange dygtige mennesker arbejder med design på højt plan uden at være formelt uddannede til det – de dygtigste finder ofte en vej.
Et problem er dog, at alle vi som rent faktisk er designuddannede, og alle de som har behov for at kunne ansætte kvalificerede medarbejder i deres virksomheder, ender med at flakke lidt identitetsforvirrede rundt. Vi har behov for at kunne gennemskue egne kvalifikationer og muligheder for uddannelse – vi har behov for at få opbygget en taksonomi for design for at definere hvem vi er idag. Dette vil forstærke identitet og skabe øget afsætning. Identiteten gennem en faglig præcisering af kunnen og afsætning ved en gennemskuelighed for arbejdsgivere. De færreste virksomheder har tid og økonomi til at oplære medarbejdere gennem længere tid – de skal vide hvilken profil de ansætter. Der ansættes ganske mange designere i danmark og vi kan citere en række erhvervsfolk for at, “en stor del af disse er rekrutteret fra andre geografier”. Med en ledighedsprocent omkring de 20 blandt danske designere overfor denne observation – ja, så er der noget vi bliver nødt til at tale alvorligt om.
Hvordan kan vi hævde at være en designnation, hvis ikke vi kan udvikle talenter?
AT SKABE EN STAND
Som det ser ud nu skal vi have genopbygget sammenhængen i dansk design. Vi skal indledningsvis have defineret en række titler som kunne tildeles efter en frivillig peer evaluering – vi kan med fordel rette blikket mod Dansk Design Centers – og en række nordiske aktørers – arbejde med afdækning af den nordiske design ressource, http://nordicdesignresource.com. Her defineres 6 kernekompetencer som designfeltet exellerer i.
1 Graphic and Visual Design
2 Digital Design
3 Product Development
4 Formgivning of Products
5 Strategic Design
6 Service and Experience Design
Mange vil arbejde indenfor flere af disse discipliner – derfor vil der kunne etableres et index for hver enkelt designer, som kan ledsage et portfolie med udførte designs eller opgaver – et samlet produkt som har karakter af det “Teaching Portfolio” som akademiske undervisere vedlægger jobansøgninger. Et Teaching Portfolio beskriver undervisningsfilosofi, undervisningserfaring og evaluering af undervisningsindsats. Dette vil være første skridt.
Kan vi også få designuddannelserne til at holde op med at opfinde alle mulige sære navne til deres undervisningsprogrammer og i stedet kigge på de 6 kategorier overfor – ja, så vil det blive langt nemmere at overskue designfeltet for både kommende studerende og de som på sigt skal ansætte dem. Det vil også blive nemmere at have kvalificerede diskussioner om uddannelsesindhold og relevant efteruddannelse. De som ønsker efteruddannelse – det bør være os alle – kan kigge på deres index og afgøre præcis hvilket uddannelsestilbud de har behov for.
To Do
Vi skal altså have styr på design.
- Med udgangspunkt i de 6 kategorier defineret af Nordic Design Resource projektet kan uddannelserne justere deres programmer således at det bliver muligt at gennemskue hvad de indeholder.
- Designerne – både studerende og uddannede – kan gennemgå peer reviews for langsomt at kunne bygge et system, som gør det muligt for arbejdsgivere, at gennemskue hvilken profil de har behov for, og hvem de specifikt skal ansætte i deres virksomhed.
Det er ikke synderligt kompliceret, men det kræver at vi arbejder sammen på tværs i designbranchen.
Designeren er – indimellem – en vare, og vi skal have styr på deklarationen og emballagen.
I Forbundet Arkitekter Og Designere står vi klar til at fortsætte diskussionen.
Designere! Vil I være med til at tage vores identitet tilbage?
Comments are closed here.